ca. 2 dl surdej "genoplives" fra køleskabskulde til stuetemp. med en lille spsk mørk sirup + 1 tsk. groft salt + lidt lunkent vand. Genoplivningen tager 12-24 timer, hvor surdejen gerne skulle udvikle sig.
Genoplivet surdej +
600 gr. groft rugmel +
1 stor spsk mørk sirup +
1 stor tsk. groft salt +
ca. 6 dl lunkent vand
...blandes og står ved stuetemp. i 12-24 timer.
Samtidig blandes 375 gr. knækkede rugkerner med ca. 2 dl. kogende vand. Lad dem stå tildækket (jeg bruger en skål med låg) til de de skal bruges. 12-24 timer gør dem godt :-)
Næste dag:
De knækkede rugkerner får et skvæt kogende vand igen - evt. overskydende vand hældes fra.
Dej og rugkerner blandes, der tages fra til ny surdej (gerne i let lukket beholder til køleskab).
Resten af dejen tilsættes hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner og sesamfrø - ca. 50 gr. af hver.
Den færdigblandede dej hældes i form, dækkes løst med stanniol og hviler min. 2 timer (gerne 6-8 timer).
Brødet bages ved 190 grader i ca. 2 timer - første 1,50 time med stanniol-dække.
Tages ud og vendes med bunden opad dækkes med stanniol el.lign. for at holde på fugten.
Velbekomme :-)
